2010
09.01

Pensum

Kategori:  / Tags: Ingen tags / Tilføj kommentar

10. kup – hvidt bælte med gul streg

STAND
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
45-1 Moa-seogi Samlet fødder stand
45-2 Dwichook-moa-seogi Stand med samlede hæle (hilsestand)
35 Naranhi-seogi Parallel stand
38 Joochoom-seogi Hestestand
42 Apkoobi Lang stand
40 Apseogi Kort stand
50-1 Gibon-joonbi-seogi Klarstand ved grundteknik

 

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
60-18 Arae hechyomakki Lav sektion “adskille” blokering
59-15 Arae-makki Lav sektion blokering
59-10 Momtongmakki Midter sektion blokering
59-11 Momtong anmakki Midter sektion blokering (modsat arm / ben)
56-1 Eolgulmakki Høj sektion blokering
77-1 Eolgul jireugi Slag høj sektion
77-2 Momtong jireugi Slag midter sektion
77-3 Arae jireugi Slag lav sektion

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
102 Naeryo-chagi Nedadgående spark
103 Bakat-chagi Udadgående spark
102 An-chagi Indadgående spark
94 Ap-chagi Front spark

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
8 Jumeok Knyttet hånd
74 Jireugi Slag fra hoften m. knyttet hånd
93 Chagi Spark
  Ap Front
  An Inderside/indadgående
  Bakat Yderside/udadgående
  Arae Lav sektion
  Momtong Midter sektion
  Eolgul Høj sektion
  Charyeo Indtag hilsestand
  Kyeongne Hils (buk)
  Joonbi Indtag klarstand
  Keuman Stop og indtag startposition
  Dirro dorra 180 graders vending
  Zuu Hvil/slap af
  Do bok Taekwondo dragt
  Do jang Taekwondo træningssal
  Toga-nim Træner under 1. dan
  Kyosa-nim Træner 1-3 dan
  Sabum-nim Træner 4. dan og mere
  Kukki jedeharjo kyeongne Hilsen til flag
  Nødværgeretten § 13 Se bilag 1
  Hvad betyder Taekwondo Se bilag 2

 

     

9. kup – gult bælte

STAND
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
37 Pyeonhi-seogi Hvilestand

 

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
58-8 Momtong bakatmakki Udadgående blokering i midter sektion
76-3 Bandae jireugi Slag “over forreste ben”
76-2 Baro jireugi Slag (modsat arm / ben)
87-21 Sonnal eolgul bakat-chigi Udadgående slag m. knivhånd

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
96 Baldeung dollyo-chagi Cirkelspark, hvor der rammes med vrist

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   3 stk.
Poomse Taegeuk il jang

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
16 Son Hånd
16 Sonnal Knivhånd
32 Baldeung Vrist
28 Dwichook Underside af hæl
84 Chigi Slag, der kommer fra skulderen
  Dollyo Cirkel
  Poom Grundteknik
  Poomse Sammensatte grundteknikker
  DTaF Dansk Taekwondo Forbund
  Hanna En (1)
  Dul To (2)
  Set Tre (3)
  Net Fire (4)
  Il Første (1.)
     

 

8. kup – orange bælte

STAND
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
43 Dwit-koobi Sidestand

 

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
62-24 Anpalmok momtong bakatmakki Udadgående blokering m. inderside af underarm
87-20 Sonnal eolgul anchigi Slag med knivhånd i høj sektion
  Hansonnal jebipoom mok-chigi Slag mod hals (modsat arm / ben)
62-29 Sonnal momtongmakki Knivhånds blokering
  Hansonnal momtong bakatmakki Enkelt knivhånds blokering
  Doo bon momtong jireugi Dobbelt slag

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
95 Yeop-chagi Sidespark
96 Apchook dollyo-chagi Cirkelspark, hvor der rammes med fodballe

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   5 stk.
Sam bon kireugi (Tre skridts kamp) – udtales “sah” bon kireugi  3 stk.
Poomse Taegeuk yi jang

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
25 Pal Arm
26 Palmok Underarm (armhals)
26-2 An-palmok Inderside af underarm
26-1 Bakat-palmok Yderside af underarm
29 Balnal Knivfod
27 Apchook Fodballe
  Jebipoom Svaleteknik
  Mok Hals
  Yeop Side
  Tasut Fem (5)
  Sam Tredje (3.)
  WTF World Taekwondo Federation
  ETU European Taekwondo Union

 

7. kup – grønt bælte

STAND
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
38 Na-chooeo-seogi Dyb stand

 

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
90-2 Jebipoom mok-chigi Slag mod hals – Svaleteknik
67-64 Batangson momtong nulleomakki Nedadgående blokering med håndrod
84-1 Ap-chigi (deung-jumeok) Front slag (omvendt knoslag)
91-1 Pyeonson-keut seweo chireugi Fingerstik med lodret håndstilling
  Hansonnal momtong yeopmakki Enkelt knivhånds blokering til siden

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
98 Dwit-chagi Bagud spark
97 Bandal-chagi Halvmånespark
100 Mileo-chagi Skubbe spark

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   7 stk.
Sam bon kireugi (Tre skridts kamp) – udtales “sah” bon kireugi  5 stk.
Kireugi – der lægges vægt på : Afstandskontrol, rigtig bevægelse, rigtig teknik
Poomse Taegeuk sam jang
Hosinsul (selvforsvar) – frigørelse fra håndledsgreb

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
11 Deung-jumeok Oversiden af knyttet hånd
15 Sewoon-jumeok Lodret håndstilling med knyttet hånd
22 Batangson Håndrod
17 Son-deung Håndryggen
7-6 Son-keut Fingerspidserne
18 Pyeunson-keut Fingerstik
32-7 Balbadak Fodsål
91 Chireugi Stikslag
  Doo bon 2 eller dobbelt slag
  Mileo Skubbe
  Hvad er og betyder “Kihap” ? Kampråb – Ki = energi, hap = samle
  Yusot Seks (6)
  Sah Fjerde (4.)
  Hvad betyder poomse ? Imaginær kamp (se bilag 3)
  Shijak Begynd/start
  Kalyeo Stop/”Break”
  Gyesok Fortsæt

 

6. kup – blåt bælte

STAND
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
36 Oreun-seogi Højre stand
36 Oen-seogi Venstre stand
47 Ap-koa-seogi Forlæns krydsstand
47 Dwit-koa-seogi Støttestand (bagrlæns krydsstand)

 

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
86-17 Me-jumeok momtong naeryo-chigi Nedadgående slag med ydersiden af knyttet hånd
89-44 Palkoop dollyo-chigi Cirkel albueslag
89-48 Palkoop pyojeok-chigi Albue pletslag
78-1 Yeop-jireugi Sideslag

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
97-2 Biteureo-chagi Vridespark
99 Beodeo-chagi Bøje-stræk spark
111 Ieo-chagi To ens spark lige efter hinanden (forskellige ben)
109 Seokeo-chagi To forskellige spark lige efter hinanden (samme ben)
28-2 Jijjigki Stamp / tramp / pulverisere

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   9 stk.Der lægges vægt på : Gode blokeringer, gode stande, gode angreb, rigtige målområder
Sam bon kireugi (Tre skridts kamp) – udtales “sah” bon kireugi  7 stk.
Kireugi – 3×2 min.
Poomse Taegeuk sah jang
Hosinsul (selvforsvar) – frigørelse fra skulder/brystgreb

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
26-4 Mit-palmok Undersiden af underarm
11 Me-jumeok Ydersiden af den knyttede hånd
25 Palkoop Albue
33 Dari Ben
7-29 Mooreup Knæ
  Pyojeok Plet/punkt
  Ilkup Syv (7)
  Oh Femte (5.)

 

5. kup – blåt bælte med rød streg

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
64-43 Hansonnal eolgul biteureomakki Vride blokering med enkelt knivhånd
57-2 Eolgul bakatmakki Udadgående blokering i høj sektion
66-63 Batangson momtongmakki Håndrods blokering i midter sektion

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
106 Twieo-chagi Flyvende spark m. forreste ben
105 Goolleo-chagi Trampe spark
111 Ieo seokeo-chagi Samme som Ieo-chagi, men forskellige spark
109 Momdollyo-chagi Dreje kroppen spark
101 Hooryo-chagi Sving spark

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   11 stk.
Sam bon kireugi (Tre skridts kamp) – udtales “sah” bon kireugi  9 stk.
Kireugi – 3×2 min.Der lægges vægt på : Rigtige blokeringer, kraftfulde men kontrollerede teknikker
Poomse Taegeuk oh jang
Hosinsul (selvforsvar) – frigørelse fra halsgreb (kvælertag)

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
45-3 Apchook-moa-seogi Tæer samle stand
37 Anchong-seogi Hvilestand (fødderne indad)
29 Balkeut Tåspidser
31 Dwikoomchi Hæl
  Mom Krop
  Jodul Otte (8)
  Yook Sjette (6.)
  Dommerreglement ”Start en kamp” (se bilag 6)

 

4. kup – rødt bælte

STAND
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
44-16 Beom-seogi Tigerstand
52-4 Poom seogi :Bojumeok joonbi-seogi  Dækket næve retstand

 

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
  Batangson geodureo momtong anmakki Håndrods blokering med støtte (modsat arm / ben)
60-19 Eotgeoreo araemakki Krydshånds blokering i lav sektion
71-10 Gawi makki Sakse blokering
15-5 Doo jumeok jecheo jireugi Dobbelt slag m. knyttet næve med håndfladen opad
59-13 Momtong hechyomakki Udadgående adskille blokering
  Geodeureo deung-jumeok eolgul apchigi Omvendt knoslag i høj sektion med støtte
85-2 Eolgul bakatchigi Udadgående slag
  Batangson momtong anmakki Håndrods blokering (modsat arm / ben)

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
109 Geodeup chagi To spark m. samme ben
111-10,2 Pyojeok-chagi Pletspark
100-2 Nakeo chagi Krog spark
103 Mooreupchigi Knæspark/slag

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   13 stk.
Sam bon kireugi (Tre skridts kamp) – udtales “sah” bon kireugi  11 stk.
Kireugi – 3×3 min.
Poomse Taegeuk yook jang
Hosinsul (selvforsvar) – frigørelse af omklamring bagfra

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
12 Pyeon jumeok Kattenæve
15 Doo jumeok Dobbelt knytnæve
52 Bo jumeok Dækket næve
21 Gomson Bjørnehånd
39 Mo-seogi Spidsstand
  Geodeureo Støtte
  Eotgeoreo Kryds
  Gawi Saks
  Ahope Ni (9)
  Jool Ti (10)
  Chill Syvende (7.)

 

3. kup – rødt bælte med en sort streg

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
58-8,1 Geodeureo momtongmakki Blokering i midter sektion med støtte
60-15 Geodeureo araemakki Blokering i lav sektion med støtte
71-8 Oe-santeul makki En hånds bjerg blokering
83-7 Dan-gyo teok jireugi Træk med en hånd og udfør slag med den anden hånd mod hage

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
107-2 Doo-baldangsang chagi 2 flyvende spark efter hinanden, hvor det første er et “falsk spark”

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   15 stk.
Sam bon kireugi (Tre skridts kamp) – udtales “sah” bon kireugi  13 stk.
Kireugi – 3×3 min. med beskyttelsesudstyr
Poomse Taegeuk chill jang
Hosinsul (selvforsvar) – frigørelse af omklamring forfra

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
13 Bamjumeok Kastanjenæve
30 Balnaldeung Inderside af fod
39 Mo-joochoom-seogi Spids hestestand
41 Ap-joochoom-seogi Kort hestestand
  Teok Hage
  Dangyo Trække
  Santeul Bjerg
  Oe-santeul Halvt bjerg
  Pal Ottende (8.)
  Taekwondo’s historie Se bilag 4

 

2. kup – rødt bælte med to sorte streger

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
63-36 Sonnal araemakki Knivhånds blokering i lav sektion
64-49 Hansonnal araemakki Enkelt knivhånds blokering i lav sektion
89-45 Palkoop naeryochigi Nedadgående albuestød
89-43 Palkoop olryeochigi Opadgående albuestød

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
111-14 Twieo ieo-chagi Samme spark 2 gange – flyvende

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   17 stk.
Sam bon kireugi (Tre skridts kamp) – udtales “sah” bon kireugi  15 stk.
Kireugi – 3×3 min. med beskyttelsesudstyr
Poomse Taegeuk pal jang
Hosinsul (selvforsvar) – frigørelse af div. greb, når man ligger på ryggen

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
14-6 Jibge jumeok Pincetnæve
17-2 Sonnal deung Modsat knivhånd
19-5 Gawison keut Sakse-fingerstik
19-6 Hanson keut Enkelt-fingerstik
20-7 Moeun-dooson keut Dobbelt fingerstik
20-8 Moeun-seson keut Tre-fingerstik
39 An-chung-joochoom-seogi Indaddrejet hestestand
  Olryeo Opadgående
  Ko Niende (9.)
  Ship Tiende (10.)
  Udvidet kendskab til dommerreglementet:  Advarsel og minuspoint Se bilag 5

 

1. kup – rødt bælte med tre sorte streger

STAND
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
53 Poom seogi :Tongmilgi joonbi-seogi  Skubbe klar stand

 

HÅNDTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
82-3 Pyojeok-jireugi Plet slag
89-47 Palkoop yeop chigi Albuestød til siden
  Me jumeok arae pyojeokchigi Pletslag i lav sektion
24 Mooreup keokki “Knække knæ”
62-28 Anpalmok hechyomakki Adskille blokering med indersiden af underarm
18-6 Pyeonsonkeut jechyo-chireugi Fingerstik med håndfladen opad
24 Kaljebi Slag/stik mod hals

 

BENTEKNIK
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
107-4 Twieo baggueo chagi Flyvende spark med bageste ben

 

DIVERSE
Han bon kireugi (Et skridts kamp)   19 stk.
Sam bon kireugi (Tre skridts kamp) – udtales “sah” bon kireugi  17 stk.
Kireugi – 3×3 min. med beskyttelsesudstyr, kamp mod 2 modstandere
Kendskab til Poomse Koryo

 

TEORI
Side i DTaF’s officielle grundteknikbog Koreansk Dansk
21 Modeumson keut Femfingerstik
24 Keokki Knække
24 Agwison Rundingen mellem tommel- og pegefinger
24 Kaljebi Benævnelse for slag mod hals med agwison
18-3 Je chin pyeonsonkeut Håndfladen opad (fingerstik)
44 O-ja-seogi T-stand
46 Gyottari-seogi Hjælpestand

 

Bilag

 

BILAG 1

 

Nødværgeretten § 13 :

 

§13 stk. 1 :

“Handlinger foretaget i nødværge er straffri forsåvidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarlig”.

§13 stk.2 :

“Overskrider nogen grænsen for lovlig nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse”.

BILAG 2

 

Hvad betyder Taekwondo ?

 

Tae betyder       : Fod (springe eller sparke)

Kwon betyder    : Næve/hånd (slag eller stød)

Do betyder                                      : System/filosofisk vej

I daglig tale        : “Fod-spark-næve-systemet”.

BILAG 3

 

Hvad er poomse ?

 

Poomse er en imaginær kamp, under den formodning, at du bliver angrebet fra alle retninger

Formålet med poomse er at opøve Taekwondo udøverens :

  • Fleksibilitet
  • Muskel- og åndedrætskontrol
  • Hurtighed
  • Præcision
  • Koordination
  • Udholdenhed

 

Når du udfører en Poomse skal følgende punkter overholdes :

  • I “kontaktøjeblikket” skal de anvendte muskler være spændt
  • Poomse’en skal altid udføres rytmisk
  • Du skal kende alle bevægelsernes formål
  • Alle handlinger skal udføres så realistisk som muligt
  • Du skal altid kigge, inden du laver en teknik

 

BILAG 4

 

Taekwondo’s historie :

 

Taekwondo har en interessant historisk baggrund, der strækker sig over flere tusinde år. I den tidligste form blev Taekwondo sandsynligvis brugt som et våben af mennesker til at beskytte sig mod angreb fra mennesker eller vilde dyr. Da disse angreb jo kunne finde sted fra hvilken som helst retning udvikledes serier af selvforsvarsteknikker, således at man altid kunne forsvare sig, uanset hvorfra angrebet kom. Hermed havde man lavet et bestemt mønster bestående af blokeringer, spark og slag, som blev grundlaget for vore dages Taekwondo. Det har ikke ligget helt klart, hvorvidt Taekwondo var hjemmehørende i Korea eller ej. Nogle mener, at det skulle stamme fra Kina eller andre asiatiske lande; men de historiske beviser støtter ikke disse konklusioner.

Oprindelsen af den østerlige kampkunst tilskrives den indiske buddhist munk Bodhidharma. Ifølge nogle Chan Buddhistiske tekstbøger kom Bodhidharma til Kina i det 6. årh. e.kr. Han grundlagde et kloster ved Shaolin-So, hvor han begyndte at undervise i specielle åndedrætsteknikker og meditation. Da munkene ikke fysisk var i stand til at praktisere hans strenge teknikker, lærte han dem nogle metoder til at styre deres krop og sjæl. Disse metoder lagde senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og Tai Chi Chuan.

I Korea kan de første håndgribelige beviser på Taekwondo dateres tilbage til “de tre kongerigers” periode. Et vægmaleri i en hule bygget i kongeriget Koguryo (37 f.kr. -66 e.kr.) i det sydlige Manchuriet (N.Korea) viser tydeligt to mænd i kamp. Dette er bare én af flere vægmalerier, der er fundet i flere huler. Da dette vægmaleri kan dateres til et sted mellem 3 e.kr. – 427 e.kr. , kan det med sikkerhed siges, at Taekwondo var kendt i Korea på dette tidspunkt. Dvs. lang tid før Bodhidharma kom til Kina.

I kongeriget Silla (57 f.kr. – 936 e.kr.) nåede Taekwondo et højt niveau. Det var Silla, der forenede de tre kongeriger, først med Paekje i 668 e.kr. og med Koguryo i 670 e.kr. En militær organisation kaldet Hwa Rang Do spillede en stor rolle i foreningen af de tre kongeriger. Hwa Rang Do bestod af unge adelsmænd fra de bedste familier. Disse unge krigere praktiserede en tidlig form for Taekwondo kaldet Soo Bak.

Det var dog i Koryo Dynastiet (935 e.kr. – 1392 e.kr.) at Taekwondo opnåede sin største popularitet. Soo Bak Do, som Taekwondo blev kaldt dengang, blev dyrket som en sport med fastlagte regler.

Senere gennem de forskellige Yi-Dynastier (1392 e.kr. – 1920 e.kr) gik det alvorligt tilbage for Soo Bak Do eller Tae Kyon, som det senere blev kaldt. Grundlæggeren af Yi-Dynastiet kong Taejo gjorde confucianisme til statsreligion i stedet for buddhismen. Ifølge confucianismen skulle “overlegne mænd” bruge sin tid på at studere kinesiske skrifter, digte eller spille musik, fysiske anstrengelser var kun for almindelige mennesker.

Under japanernes besættelse (1910-1945) af Korea forbød japanerne al kulturel aktivitet herunder også Tae Kyon, der således kun kunne dyrkes i al hemmelighed. I denne periode bragte japanerne nye stilarter så som karate og Kung Fu til Korea. Nye og gamle teknikker blev blandet sammen og stilarter som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod.

Efter anden verdenskrig udviste en gruppe instruktører stor interesse for at genoplive den oprindelige Tae Kyon. Det resulterede i, at 6 store skoler gik sammen og man valgte at bruge det nye navn TAEKWONDO.

Se næste side for ”Historie Årtals-oversigt”.

Historie årstals-oversigt.

3-427 e.kr.           De første beviser på koreanske Taekwondo lignende teknikker findes på et vægmaleri dateret i denne periode. Vægmaleriet stammer fra en hule i datidens Koguryo kongerige.

500-600 e.kr               Den indiske buddhist munk Bodhidharma ankom til et kloster ved Shaolin-So i Kina. Her underviste han i meditation og specielle fysiske øvelser og åndedrætsteknikker. Som følge af træningen lærte munkene en høj grad af beherskelse over krop og sind. Metoderne lagde senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og Tai Chuan. Da hans indsats dateres væsentlig senere end vægmaleriet under Koguryo, er det således ikke korrekt, at han grundlagde den asiatiske kampkunst.

57 f.kr.-668 e.kr.     Kongeriget Silla regerede i et område svarende til den sydøstlige del af det nuværende Sydkorea.

37 f.kr-668 e.kr.         Kongeriget Koruryo regerede i nord i et område omtrent svarende til Nordkorea og Manchuriet. Her havde man en folkelig bevægelse ved navn Kyung Dang, som trænede militær teknikker med støtte fra det officielle militær, Son Bae.

18 f.kr-670 e.kr          Kongeriget Paekche regerede i sydvest i et område svarende til store dele af det nuværende Sydkorea.

Ca.576 e.kr.                Hwarang skolen blev grundlagt i Silla af den buddhistiske munk Won Kwang Bopsa på kong Jin Hung ønske. Hwarang, som betyder blomstrende ungdom, bestod af unge, veltrænede og højt motiverede adelige mænd. De blev bla. trænet i kamteknik, militær taktik, filosofi og etik. Det kampsystem de trænede efter, blev oftest benævnt Soo Bak. Der blev lagt vægt på høj moral både i omgang med andre mennesker og i kamp.

668-670 e.kr.              De tre kongerigers periode sluttede, da Silla samlede Paekche, de sydlige dele af Kogoryo og Silla til et Storsilla og dannede en koreansk stat med central regering.

 

670-918 e.kr.             Kongeriget Storsilla regerede over det samlede Korea. Når Silla var i stand til at samle de tre kongeriger, skyldtes det bla. Hwarang krigerne i kraft af deres dygtighed og kampmoral. Datidens kampsportsgrene, som blev vist ved officielle lejligheder, var bla. Soo Bak (overvejende håndteknikker), Tok Kyon I, som senere blev til Tae Kyon (overvejende benteknikker), Sirrum (brydning) og Kyok Gom (sværdkamp).

918-1392 e.kr.     Koryo-dynastiet tog over efter Storsilla. Soo Bak opnåede i den periode sin største popularitet og var ikke længere kun en militær disciplin, men også en sport med fastlagte regler.

1392-1910 e.kr.   Yi-dynastiet afløste Koryo-dynastiet, og konfucianismen blev gjort til statsreligion i stedet for buddhismen. Ifølge konfucianismen skulle højerestående mænd bruge deres tid på at studere kinesiske skrifter, digte eller spille musik. Fysiske anstrengelser var kun for almindelige mennesker. Som en konsekvens gik det i løbet af perioden alvorligt tilbage for kampkunst som Soo Bak og Taekyon.

 

1790 e.kr.                   Generalerne Yi Dok Mu og Park Tae Ka skrev den første kampkunst lærebog, Mu Ye Do Bo Tong Ji. I fire bind beskrev de i tekst og figurer 24 forskellige koreanske kampkunstarter, som var i fare for at blive glemt, da hæren overvejende trænede bueskydning.

1910-1945 e.kr.   Under den japanske besættelse forbød regeringen alle koreanske kulturelle aktiviteter, og tvang befolkningen til at tage japanske navne. Enhver form for træning af koreanske kampsystemer var således også forbudt. de kunne derfor kun trænes i hemmelighed. Japanerne bragte nye stilarter til Korea bla. Judo og Karate. Disse blandedes med gamle stilarter, og systemer  som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod.

 

1945 e.kr.            Korea blev atter frit, og hæren begyndte igen at undervise i koreansk kampkunst. Der åbnedes nye skoler eksempelvis Chun Do Kwan og Moo Duk Kwan. I årene efter fulgte flere skoler.

1955 e.kr.            Lederne af de store skoler mødtes d. 11. april med det formål at samle de forskellige stilarter til ét stort system. De enedes om at gøre det under navnet Tang Soo Do. Navnet blev senere ændret til TAEKWONDO, som bedre beskrev kunsten og mindede mere om det gamle navn Tae Kyon, en af forløberne for Taekwondo.

1963 e.kr.                    General Choi Hong Hee, 9. dan, blev leder for det nystiftede International Taekwondo Federation (ITF). Han var en af hovedmændene bag sammenslutningen til et system.

1968 e.kr.                    Choi Hong Hee blev udvist af Sydkorea efter et mislykket statskup.

1972 e.kr.                    Kukkiwon blev indviet. Kukkiwon blev senere gjort til hovedkvarter for Taekwondo.

1973 e.kr.                   Den 28. maj blev World Taekwondo Federation (WTF) stiftet med Dr. Un Young Kim som præsident. Det første verdensmesterskab blev afholdt i Kukkiwon.

 

1973-1975 e.kr.         Hyong’s og Palgwe’er, som stilmæssigt lå tæt op ad karate, erstattedes i WTF af Taegeuk’er og de nuværende højbælte poomse’er. Taegeuk poomse’er blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon mester Song Dok Gi og Taekwondo mestre. I de nye serier introduceredes kortere og smallere stande samt de benteknikker som Taekwondo nu er kendt for.

 Taekwondo i Danmark.

1968                              Taekwondo introduceredes i Danmark ved at to hollandske instruktører, Theo P. Salm og Bernd Denni, underviste på campingpladser i deres ferie. En af eleverne var Gunnar Sørensen, som får Taekwondo introduceret som en disciplin under Dansk Judo Union.

 

1971                            Gunnar sørensen, 4. kup, åbnede Danmarks første klub med ca. 100 medlemmer i Sønderborg.

1972                            Gunnar Sørensen fungerede som den første landstræner for Danmark.

 

1975                              Den 15. februar blev Dansk Taekwondo Forbund (DTF) dannet med Gunnar Sørensen som formand.

 

1976                              Choi Kyong An kom til Danmark og blev dansk landstræner.

1980                                      DTF blev optaget under Dansk Idrætsforbund (DIF).

Ko Tae Jeong blev dansk landstræner.

Det 3. Europamesterskab afholdtes i Esbjerg.

1983                                      Det 6. verdensmesterskab for mænd og det 1. verdensmesterskab for kvinder afholdtes i Brøndby hallen. Else Marie Olsen og Michael Knudsen vandt bronze, mens Lene Lauritzen vandt sølv.

1988                                      Annemette Christensen vandt guld og Karin Schwartz vandt sølv ved OL i Seoul.

1990                            Der afholdtes Europamesterskaber i Århus.

1991                                      Gergely Salim og Tonny Sørensen vandt guld og Josef Salim vandt sølv ved VM i Athen.

1992                                      Gergely Salim vandt guld ved OL i Barcelona.

1993                                      Stort gennembrud for Danmark ved EM i teknik i Østrig, hvor Dang Dinh Ky Tu vandt guld individuelt og Henrik Bak Knudsen, Michael Ryge, Martin Lamm vandt guld i synkron.


 

BILAG 5

 

Dommerreglement (advarsel og minuspoint) :

 

Ulovlige angreb : “Kyong-go” forseelse (advarsel) :

  1. Gribe fat i sin modstander
  2. Skubbe sin modstander med skulder, krop, hånd og arm
  3. Holde sin modstander med hænder og arme
  4. Krydse sikkerhedslinien med vilje
  5. Flygte fra kamp ved at vende ryggen til modstanderen
  6. Falde med vilje
  7. Foregive smerte
  8. Angribe med knæ
  9. Angribe de private dele med vilje

10. Stampe eller sparke dele af modstanderens ben med vilje

11. Angribe modstanderens hoved med hånden eller næven

12. Gestikulere for at indikere scoring eller fratrækning af point, ved at løfte hånden eller lignende

13. Uønskede bemærkninger eller upassende opførsel fra kæmperens eller sekundantens side

Se uddybende kommentarer i lovmappen afsnit 7 §11

Ulovlige angreb : “Gam-jeom” forseelse (minuspoint) :

  1. Angribe en falden modstander
  2. Angribe forsætligt efter kamplederens annoncering af “kal-yeo”
  3. Angribe forsætligt modstanderens ryg eller bagsiden af hovedet
  4. Angreb på modstanderens hoved med hånd eller næve
  5. Nikke skalle
  6. Krydse sidelinien (12×12)
  7. Kaste modstanderen
  8. Voldelig opførsel eller upassende bemærkninger rettet fra modstanderens eller sekundantens side

 

Se uddybende kommentarer i lovmappen afsnit 7 §12

Der er lukket for kommentarer.